Posted by: guldanden | juni 24, 2011

Med taskerne i krig

Udover det traditionelle og obligatoriske frontpanser tog både Helle Thorning og Lene Espersen nogle seriøse tasker med på deres besøg i Benghazi.

Se BT’s fine reportage her

Det interessante i denne forbindelse er naturligvis Helle T har skiftet mærke fra Gucci til Mulberry. Dermed signalerer Helle T et endeligt opgør med brandet Gucci-Helle og går over i en ny epoke som Mulberry-Helle.

Det er politisk signalering på et højt plan og effektiv spin samtidig. Der er nemlig meget mere arbejderklasse, faglige møder, ostemadder, snaps, flæsk og røde faner i Mulberry fremfor Gucci. Gucci signalerer jo rent snobberi og det kan Helles vælgere ikke lide. Så simpelt er det – men også ligeså rigtigt er det.

Der skal nemlig arbejdes rigtig rigtig mange x 12 minutter ekstra for en SOSU assistent for at få råd til en Gucci-taske, hvorimod en mulberrytaske af den arbejderklassetype som Helle render rundt med nu – kan erhverves for en billigpris – vel i oegnen af en 8000,-.

Mulberry signalerer dermed håb – og det gør Mulberry-Helle således også. Hvis en SOSU-assistent tager sig sammen, går efter det, knokler igennem, tager nogle ekstravagter, tører lidt mere røv, kvitter smøgerne og gir den GAS og er generelt lidt mere upfront – så kan han/hun sagtens få en taske som Helle.

Dermed signalerer Helle med sin taske et håb om forandring ligesom Obama gjorde det med sin meget meget stærke ”change” kampagne.

Som den skarpe iagtager også vil lægge mærke til, er tasken rød – i modsætning til Lene E’s taske, der er sort og mormoragtig og kunne have været købt i en sløj Tigerbutik – selvom mit gæt er, at det er den ikke. Dermed signalerer Mulberry-Helle dynamik og ikke mindst: SEX SEX SEX og hvad kunne være mere passende, når man skal ned op opildne modstandsgrupper til yderligere kamp imod et diktaturregime.

Faktisk er der slet ikke sex nok i dansk politik, ikke nok læbestift og stiletter og mor-bestemmer-WOW-og-POW-effekt! Der er ikke nok dominatrix i internationalpolitik, og også her gør Helle sig gældende. Bjarke forudser en uhellig alliance mellem Lene E og Mulberry-Helle og så skal verdens diktatorer ikke føle sig for sikre, med mindre de siger bebe og gør som en hund.

Posted by: guldanden | juni 23, 2011

DSB og Business Class

Jeg elsker business class. Faktisk elsker jeg ALT ved businessclass. Det vil faste læsere af min blog også vide. Hvad jeg ikke elsker er business class, der ikke er business class.

Deri ligger fejldispositionen fra DSB’s side, at der ikke er forskel på de røvhuller, der sidder i 1’-kupeen og alle de andre. Hvis man ikke føler sig distanceret og hævet over pøblen, hvorfor så betale ekstra? Jeg siger bare hvad alle tænker.
Et æble og en fugtklud og mulighed for at læse berlingske (DEN HAR JEG LÆST! – særligt Thomas Larsens elegante comedy-klumme), en kop kaffe, der smager af det samme som – hold nu fast – hold nu fast – som den på monkey class.
Fremover må DSB begynde at tænke bare en smule visionært, vi bliver nødt til at have opdelt, i det mindste IC-togene, i monkey, business og elite-business.
Der er ikke meget biznæz over DSB 1′. Tvivlsomme konsulenter og gamle hattedamer, der hvæser “scchhy – det er ikke familieafdelingen”, når man ævler i telefon med branchefolk eller sin revisor. Eller kollegers revisorer! Appropos revisoren, så havde vi en snak om de 788 t.kr., jeg i marts sendte ud på et regnskabsteknisk natløb, bare for at skabe lidt ro i butikken. Ikke andet end trouble – jeg mener: 788 af de lange – why får en SJOVER som jeg dog lov til den slags? WHY?
Måske er det jantedanmark, der stikker sit syge fjæs frem. Selv vores business classes skal være jævne, brune og leverpostejsagtige-mens-vi-lytter-til-et-nummer-af-povl-krebs.
Kan man lease DSB 1’? Og why not?
Posted by: guldanden | juni 22, 2011

Henrik Dahl Interviewet – Eksklusivt og live..

Det har ikke været nemt at skaffe interviewet med Henrik Dahl, der er tale om et møde med en myte mere end en sutsko. Til Folkemødet lykkedes det!

Henrik Dahl, der på uni – tilbage i de mørke 80’ere – blev kendt som den talende havartiost, en mand der har utallige rungstedknald på samvittigheden, en mand med konstant bollehår, en mand som er afklaret i forhold til begrebet livslangt venskab.

Henrik Dahl! mine damer og herrer.

Vi skal tale med ham om forfatterskabet, om forsmåelse og brudte løfter, rollen som far, det at være loyal, om BBQ og om at køre på den store klinge en verden fyldt med mediedarlings og dilettanter.

TAKE IT AWAY

BJARKE GULDAND:

Der er blevet sagt om dig at du er en mand af ære, at loyalitet er vigtigt for dig, og at du også er en mand af få ord!

HENRIK DAHL:

Styrken sidder som bekendt i håret! Ha ha…

BJARKE GULDAND:

Det svar giver ingen mening! Der er også onde tunger, men også venner, der siger, at dine bøger er lommesociologiens svar på slapstick. Der er sågar rigtig nære venner, der har udtalt: ”Hvis din nabo var en bil – vorherre bevares en omgang banal tomsnak”. Personligt Hønse!, synes jeg, dine bøger slash publikationer passer PERFEKT ind i den moderne medievirkeligheds krav til simple budskaber med overskrifts- og/eller kussepotentiale. Så kan man komme ud og holde foredrag på kommunebiblioteket i Albertslund eller i Fields en tirsdag formiddag eller på en hellig højskole i det mørke Jylland. Det er gratis mad, stive tøser, fornuftige parkeringsmuligheder, kørselsgodtgørelse efter statens højeste takst osv. osv. Er det din livret?

HENRIK DAHL:

Gratis mad you bet! Jeg ånder og lever for det – jf. min bog “Hvis din nabo var en bil!”

BJARKE GULDAND:

Og hvilken bil ville du selv være, hvis din nabo var helt normal? Serious… er du blevet spurgt om det før?

HENRIK DAHL:

En Werthers Echte – blød som silke – smager af karamel – bliver kvalm i længden med et solidt morfar- brand!

BJARKE GULDAND:

Du er SÅ postmoderne – nogen må jo fortælle dig det! Og børn og fulde folk…!!!

HENRIK DAHL:

Tak, jeg ved det!

BJARKE GULDAND:

BJARKE GULDAND:

Ok, Hønse – du er jo en af mine favoritdrenge i branchen. Synes, du tacklede Thorning perfekt i ”Loyalitet – en sand dyd”. Det var smukt – det var klasse – det var personligt, og så var det perfidt på en fed måde! Hvordan kom du dog på ideen?

HENRIK DAHL:

Hun er et dårligt knald.

(begge):

HA HA HA HA HA HA HA HA!!!

HENRIK DAHL:

Seriøst, sad but true, men det var nu ikke derfor. Sociologibranchen er jo sådan lidt off-beat, nogle ville måske være så ligefremme at kalde den “nederen”. Ikke? Der er for meget Foucault, Bordieu, LOC og Boudelaire. Derfor, hvis man skal gøre sig relevant som kommentator politisk og i øvrigt, må man øge sin spændvidde. Og der er det en meget naturlig måde at bide til bolle på, at gå efter personer, som stikker næsten langt frem. Jeg mener, kommentatorbranchen kan ALTID trække mere sex.

BJARKE GULDAND:

Der er vel også penge i det?

HENRIK DAHL:

Selvfølgelig er der det. Jeg KUNNE jo skrive bøger om Luhmans forhold til begrebet autopoiesis – sandheden er bare, at det er ikke særligt interessant eller relevant i den virkelighed, der vel efter dit eget udsagn har rundet 2.0., Bjarke. Samtidig er det ikke sociologien, jeg brænder for – men opmærksomheden – det kender du jo godt! Det handler om at være på! PÅ!

BJARKE GULDAND:

Selvfølgelig – små slag, kosmonaut!

HENRIK DAHL:

Når det så er sagt, så er det også langt sjovere – for ikke at tale om langt nemmere, SAMTIDIG med at der er flere knaster i at skrive en lortebog, med nogle som folk kender og har et forhold til og som måske kan blive statsministre. På den måde sælger man flere eksemplarer. Det må man mærkværdigvis ikke sige, men det giver nu engang en masse interviews, og man skal bare altid state i starten af et interview, at tidspunktet var presserende og lalalalala væk fra den der penge og der-er-valg-lige-om-lidt-dagsorden, og så over og i gang med at svine nogle folk til – det er der, at bogsalget ligger. I øjeblikket arbejder jeg på en IPAD- udgave af min seneste bog, hvor du interaktivt kan sætte talebobler på Helle Thorning og i øvrigt igen – interaktivt pille alt tøjet af hende. I S-toget, dit perverse svin!

BJARKE GULDAND:

Du er så sej!

HENRIK DAHL:

Jeps.

BJARKE GULDAND:

I dagene omkring udgivelsen af dit seneste stykke lufthavnslitteratur, altså den med Helle, ikke, lagde jeg mærke til en helt eminent evne til at køre stilen i medierne. Interview blev givet på en helt særlig je-ne- regret-rien-jeg-har-aldrig-set-mig-selv-som-en-del-af-parnasset-agtig måde? Er det en del af den overordnede salgsstrategi? Altså først at stabbe dine sugardaddys, for DEREFTER at umenneskeliggøre dem ved at kalde dem visionsløse pampere, og til sidst på en noget ynkelig vis iscenesætte dig selv som en vis Klods Hans eller den lille dreng med den store indsigt:  “De har jo ikke noget tøj på!” ?

HENRIK DAHL:

GOT ME. Selvfølgelig er det det! Jeg har altid set mig selv som en del af toppen af poppen – selvfølgelig har jeg det. Man messer ikke med messerschmidt og man fucker ik med Hønse Dahl! Sådan er det bare, spørg en hvilken som helst rocknrolla – de gør det for the fame! Samtidig skal man bare huske på, at middelklassen altså ikke køber lortet, hvis de får det wrapped ind i storytelling om den lille mand på bjerget.

BJARKE GULDAND:

Du tager kærligt greb om klassikere som Weber, Foucault og Bordieu. Tænkte du undervejs, mens du skrev ”Hvis din Nabo var en bil”, overhovedet en selvstændig tanke?

HENRIK DAHL:

Overhovedet ikke. Ser du, jeg har altid troet på en akademisk arbejdsform, hvor man tager hovedtelefoner på, Beastie Boys på non stop og to tha MAX volume. Man får sådan et flow, kommer op på beatet, kan mærke suset. Man skriver bare ud i een køre uden at vende sig om. Skarpt bliver det efter den metode, skarpt, Bjarke! Man kan næsten blive bange for sit eget intellekt. Eller – det vil sige – jeg ER i hvert fald bange! Den bog, du nævner, skrev jeg på ca. 4 timer, fik ikke en skid at æde ud over en Ceres taget som “en turbo” – you know, med en skruetrækker jaget ind i siden på dåsen.

BJARKE GULDAND:

Vil du ikke give mig ret i, at du har lavet en Jørgen Poulsen?

HENRIK DAHL:

Tjo, hvis det at lave en Jørgen Poulsen er at fucke sine naive velgørere!

BJARKE GULDAND:

I din nye bog, “Spildte Kræfter”, er Helle Thorning-Schmidt ikke blot en meningsløs statist i en overfladeverden baseret på en sprælsk lommesociologisk roadmovie med Henrik Dahl som egentlig og fortjent hovedrolleindehaver?

HENRIK DAHL:

Det kan man sagtens sige! Det er ren manuskript-teknik, det der, Bjarke. Man kan sige, at jeg polerer min egen røv blank, så jeg kunne bruge den som spejl, hvis ikke min ryg var blevet stiv og ufleksibel af alle de mange landevejs-kilometre til statens takster, HA HA, på andres bekostning. Min eneste omkostning: Nu er jeg politisk hjemløs. Lige det er det værste ved det hele, hvis det ikke var den største løgner af dem alle i og omkring bogen. Jeg kan sige det ærligt: Jeg har ikke flyttet mig en milimeter politisk de seneste 50 år. Alt andet er bare spin fra galleriet. Hvis Revolutionen var en rød bøf, ville jeg dog forsvare den med mit liv. Jeg er en kæmpe småborger – og under tøflen, også. Ligesom i Carlsberg-reklamerne drømmer jeg om at smadre sunde fødevarer med et baseball-bat i haven sammen med mine venner. Sådan en rigtig drengerøvs- aften, hvor vi bare dyrker hinandens undertrykt-hed! Det er jo det, vi er, vi moderne mænd: Undertrykte. Og i desperation griber vi til at gå i barndom igen! I parcelhuskvartererne ser du 50-årige statsautoriserede revisorer, der drikker øl af flasken og skaber sig åndssvagt, det er jo symptomet på en postmoderne apokalypse!

BJARKE GULDAND:

Du er en gøgler af Guds nåde – en playboy på Christianiacykel, en systemkritiker forklædt som en Berlingo- Bent! Men den tolkning af den moderne medie- skråstreg virkelighed er jo både spekulativ og letbenet – nærmest grinagtig.

HENRIK DAHL:

Tak skal du ha..

(tavshed)

BJARKE GULDAND:

Du har jo lavet en klassisk Arne Melchior: Altid sagt at privat er privat, og at du ikke hænger dit eget vasketøj til tørre for den offentlige menings skyld, samtidig med at du tværer privatlivet ud over avissiderne så papiret bliver vådt og teksten flyder ud!

HENRIK DAHL:

Det er et salgstrick.

BJARKE GULDAND:

Det ved jeg godt :o)

HENRIK DAHL:

Nå, gør du det?

BJARKE GULDAND:

Ja.

(tavshed)

HENRIK DAHL:

Det er artiklen om min kone, Lone Hørslev, i Information, du tænker på?

BJARKE GULDAND:

Ikke så meget artiklen!

HENRIK DAHL:

Nu stopper du!

BJARKE GULDAND:

Ok.

 

Posted by: guldanden | juni 20, 2011

Søren Pind revser journalister på Folkemødet(tm)

Helt unikt og kun på Guldanden  kan i læse den bid, som blev opfanget med min iphone i ølteltet, hvor Søren Pind (aka Charlie Sticky) i en ophedet diskussion med adskillige journalister og ikke upåvirket af situationens spænding og alkoholprocenter i øvrigt valgte at gå til angreb mod den etablerede og uetablerede presse.

Det var en følelsesladet og ophedet samtale, så derfor bringer jeg her kun highlights. Desuden har jeg tænkt mig at lække de øvrige dele andetsteds – for at presse citronen selvfølgelig. Jeg ved at Charlie ikke bærer nag og ikke tager det personligt, vi går way back – det er strictly business. Sådan er det mellem venner.

Men her kommer den lille bid i har ventet på:

 

Søren Pind ( kl. ??.?? – Bornholm -ølteltet):

”Fuck hvor i stinker af frisørhår og trompetbukser! Hvis løgn kunne omregnes til lort, skrev i jeres aviser i en gylletank”

Posted by: guldanden | juni 19, 2011

Interview med Peter Tanev

På folkemødet på Bornholm havde jeg lavet en aftale med Peter Tanev. Vi havde tidligere SMSet og nydt et glas hvidvin. Hvem hjælper ikke en ven på en rainy day. Desuden er Peter Tanev også snart klar som politisk kommentator på primetime TV2 News. Her er det interview det blev til og som jeg er bange for hvis jeg ikke poster det her på bloggen meget vel meget hurtigt kan blive lækket til anden side. Husk det var her i læste det først!

 

Bjarke Guldand:

Peter Tanev, du er jo ikke bare vejrmand, du er studievært, du er fodboldspiller, du er standupper, du er meningsmager og ikke mindst er du en player af guds nåde. Hvordan har du det med alle de roller, og hvor befinder du dig bedst?

Peter Tanev:

Du har gjort dig din research, og hvis jeg skal være ærlig, kan jeg bare godt lide at være på. I Billed Bladet, Hjemmet, Ugebladet Søndag, Se og Hør naturligvis, jeg holder også meget af at optræde i Nettos gratismagasin Kiwi. Jeg må inderømme, at selvom jeg er mediemand med stort M, så får jeg stadig en bule i bukserne, når de ringer fra et eller andet tilfældigt blad og vil have min mening eller høre om, hvad jeg stiller op med køkkenhavens mange rabarber. Jeg sylter dem, by the way. Jeg elsker også at blive interviewet til Ud og Se. Man skal heller ikke glemme Iphone Magasinet – det er et journalistisk flagskib. J

Bjarke Guldand:

Synes du ikke, det i længden bliver lidt ensformigt med alle de interview, der handler om ingenting, du ved, i stilen: ”min yndlingsforårssandwich, mit bedste øjeblik med familien, min have, mit yndlingssted på Christianshavn, Min favoritbil igennem tiderne, mit første knald, mit forhold til de kongelige” osv. osv.?

Peter Tanev:

Guldbjarke, du har jo altid selv sagt at synlighed er king og substans er ligegyldig.

Bjarke Guldand:

JEG GASSER!

Peter Tanev:

HAHAHA!

Bjarke Guldand:

Touche!

Peter Tanev:

!!!

Bjarke Guldand:

:o)

Peter Tanev:

<;0)=

Bjarke Guldand:

I mine øjne har du altid haft en bemærkelsesværdig evne til netop at dukke op i medierne – på en uendelig sløj baggrund – hvordan er du blevet så god?

Peter Tanev:

Sandheden er, at du aldrig må vente til at journalisterne kommer til dig – det gør de ikke af sig selv. Det der er det gode ved mediebranchen og blandt journalister i øvrigt, det er at alle kender alle og dermed har man også god mulighed for at aftale interviews. Det er aftaler, der er sommerfester, fredagsøl, receptioner, faglig fredagsbar med bordfodbold etc. etc.

Bjarke Guldand:

Fortæl noget mere.

Peter Tanev:

Ser du – en anden vigtig ingrediens er også at ringe og sms’e til journalister – også gerne de små, dem der render rundt på Kig Ind og Her og Nu og ”TV i løbet af Ugen” og ikke mindst kuponkataloger og reklamer for Helly Hansen. SÅ ringer man og siger – hey, hvad siger i til at kigge ud til et lille interview – jeg kan fortælle, at jeg lige har lært at lave oliventapanade… og så kommer de gerne og vi drikker noget hvidvin…

Bjarke Guldand:

Ja, du fik oven i købet overtalt Billed Bladett til at komme med til din bedstemors 90 års fødselsdag. Er din bedstemor stor fan af Billed Bladet?

Peter Tanev:

HAHAHAHAHAHA – på ingen måde, hun hader det blad. Men jeg tiggede og bad, og så endte hun med at gå med til det. Jeg synes, det var en oplagt mulighed for at få pressen på besøg – at vi så for denne gang måtte rykke fotograferne hjem til Bedste – so be it. Det blev nogle super gode billeder, og heldigvis skød vi et perfekt billede med hele familien den ene gang bedste smilte i løbet af den dag. Hun var måske lidt skuffet og ked af det over, at hendes 90 års fødselsdag blev forvandlet til et cirkus med mit navn på. Men ærlig talt synes jeg ikke, man kan tillade sig at være så egoistisk. Boligen egnede sig heller ikke til photo sessions, og det er for hulen da ikke min skyld. Selvfølgelig er det beklageligt, at vi blev nødt til at trække nye ledninger, afbryde strømmen og medbryde den væg, som jo var en bærende væg, viste det sig, og pyt med det, nu har hun en gennemlyst bolig, men det er jo det letteste: At være bagklog!

Bjarke Guldand:

Eller bagstiv!! Du går også til mange premierer?

Peter Tanev:

JEPS – til ballet, rulleskøjteløb, og selvfølgelig biografen, selv meget små sportsbegivenheder kommer jeg til, hvis jeg ved at pressen er der. Jeg tager gerne børnene med, så er man næsten sikker på, at det bliver dækket, og det er nemme spørgsmål, som “hvad har du på i dag?” eller ”Er du også nogle gange en Klovn?” – som da jeg var til premiere på Klovn the Movie. PieceOCAKE!!!

Bjarke Guldand:

Du er jo et dejligt menneske!

Peter Tanev:

JEPPA og jeg får også snart mit eget onemanshow, hvor jeg skal kommentere på dansk politik en gang om ugen i den bedste sendetid på TV2 Zulu.. ROCKNROLL FUCKERS!

Bjarke Guldand:

Indeed. Du skyder altså på alt, der bevæger sig?

Peter Tanev:

Nemlig. Og lige nu bliver jeg interviewet ved Folkemødet på Bornholm under temaet Dansk Politik, he he. Det hænger ikke en skid sammen!

Bjarke Guldand:

Nu du siger det. Men hvad skal man så gøre?

Peter Tanev:

Spil med på gamet! Know the rules!

Bjarke Guldand:

Lejer du din bedstemor ud?

Peter Tanev:

Nej.

Bjarke Guldand:

Det har jeg ellers hørt.

Peter Tanev:

Folk ævler og bævler.

Bjarke Guldand:

Ja, desværre.

Peter Tanev:

Hvad synes du om Søren Pind?

Bjarke Guldand:

Det er mig, der er interviewer.

Peter Tanev:

Point taken. Hvad vil du så interviewe mig om?

Bjarke Guldand:

Jeg har interviewet dig.

Peter Tanev:

Hvornår bliver det sendt?

Older Posts »

Kategorier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.