Sjov – hvis man hænger ud med de kongelige, falder snakken 100% på Peter A:

• Hvem knalder han nu?
• Hvilken ny bil kører han?
• Hvilke premierer/receptioner har han været til?
• Hvad er hans ejendomsvurdering!?

Jeg plejer at sige til min gode ven Frede (Prince of D blandt venner og i street slang): Slap nu af med, hvad Pete går og piller i. Sørg nu hellere for at bringe kongehus.dk godt ind i 3.0! Sandheden er, at det er Prins Henrik (King of D blandt venner og i street slang), som er allerlængst fremme, når det gælder kongelig branding.

Han har først og fremmest skaffet sig et seriøst homorygte. Og idagens .dk kommer man ikke langt uden. Se blot alle de store, alle der er lidt ved jazzen. Morten Løkkegård, Anders Fogh, Hans Pilgaard og Klaus Bondam! Homorygter rykker karrieren helt frem i forreste række – sådan er business as usual! Anyhoo, sidst Prince of D og jeg sad og nev talldrinks og grined over, at folket.dk betalte hele gildet inkl. moms og blød hat.

HAR HAR HAR HAR!!!

Kongehuset.2009?! Der er ikke den der flade øv-stemning, som i kommunikationsverdenen i øvrigt. Højere til loftet end som så.

Nå, tilbage til jazzen på Bryggen!

/Bjarke Guldand

Kyllingen!?

Den danske middelmådighed version 2.0 – og den franske med – har netop nået nye højder!

Michael Kyllingen Rasmussen (Chicky Pops blandt venner) skal angiveligt betale en mindre sum tilbage til det franske atletikforbund! At der kun er tale om småknaster, er en anden side af sagen; det og dog stadig princippet, der tæller, boys! 5 mille fra eller til får man ikke meget badebuks for! Anyhoo anytime!

Men hvad fanden går der spliff i, når man ikke længere i ny og næ kan rulle sig en heksebryg, uden at hele kulturparnasset kommer rendende! For helvede .dk! Jeg spiller da heller ikke et parti skak eller uden solide sjusser – faktisk laver jeg heller ikke noget arbejde – eller seriøst arbejde – uden en sidevogn.

Tja. Indrømmet. Det er min dope. Sådan er det!

Et glas heksebryg er en del af branchen, som jeg holder af, og alle i øvrigt kender til! Men Kyllingen, han er bare little league, gi nu drengen fred. Lad nu gøgleren gøgle, thi det er det, gøgleren kan!

Faktisk gider jeg slet ikke at se Touren, hvis ikke feltet er rocker-dopet. Ellers går sporten fløjten! Det ender med, at Lance ødelægger det hele med sin se-mig-se-mig-jeg-lever-af-kakaomælk-stil. Det er fanme sørgeligt. Først var det Brix, så Lars Lucky dernæst kom Morten Lucky og nu Kyllingen. Det hele ender sikkert med, at man heller ikke må nive sig et ordentligt skud stægt flæsk som borgmester – God danmit sådan er verden jo – lad os nu lige stoppe op og slappe af du øjeblik inden vi lukker branchen helt!

Middelmådigt. Middelmådigheden er lige præcis Problemet (TM) i det moderne Danmark, som jeg ser det. Det her land er ikke stort nok til de super-kreative iværksættersjæle.

Sådan er det bare. Der er jeg sgu enig med Morten Albæk.

Nu annoncerer Kyllingen så sit comeback. Ikke i Paris. Ikke i New York. Men til gadeløb i Kjellerup.

Ja, okay så. Støvet pustedes af Guldbjarkes gamle globus. Den svigter aldrig.

Kjellerup?

Bjarke Guldand

Damer og herrer. Så er den gal igen!

Søren Pind (aka Charlie Sticky), hvis personlige og politiske biografi jeg har liggede under udarbejdelse i skrivebordsskuffen til snarlig udgivelse, går bananas på den vilde måde i dette indlæg: “Hvad nu hvis Jønke har ret?”

Svaret er, Søren: Selvfølgelig har Jønke ret. Hvem vil ikke ha ret, svarer jeg?

Siger sig selv. Søren har læst Sengevædernes(TM) såkaldte manifest, men eftersom klovnen som figur kræver den største seriøsitet af sin skuespiller, må jeg dømme, Søren. Og dommen: Dybt seriøst. Og du med, Jønke. Ouuutstanding karrierepleje. I er för crazy, når I hitter the clååbs. Jazztime er anytime. Men Charlie Sticky, god damnit, en lille sidebemærkning fra en ven til en anden i det offentlige rum, vi undertiden har valgt at kalde TV2-News og resten af de sociale medier – bedre kendt som kendis-blogs: Hvor fanden blev vildskaben af? Hvor var du, da vi fejrede årsdagen for dogmepolitikken og resten af De 10 Bud. Jeg sad og suttede i en vanilje-stang sammen med Torsten Schack, som øvbøvede for groft over, at Lucky-dengsen ikke havde fundet en ministerpost til ham – stakkels dreng! Søren for helvede! Hvad blev der af de vilde dage, hvor vi hittede Rønne downtown for hårdt – prøvede at samle tøserne op ved at lokke med en knaldrusten Opel Astra fra midtfirserne. Tja, vi blæste vel bare på det hele, råbte af verden og fyrede Depeche på anlægget. Ring en af dagene, MAestro(TM).

Altimens kører Touren videre. Når alt kommer til alt, er det nice touch. Men indimellem kræver det sin actionpacked opstrammer i Nyhavn. Eftermiddagen gik med at tale ud med Jønke. Få det ud af systemet. Forget. And forgive. At få et interview i hus.

Det gik helt skævt – hvilket kan tilskrives Jønkes sløvhed.

Her følger et delvist udskrift af min interview til Ud & Se med Jønke.

“Jønke, mage til fladpandet nonsens skal man lede længe efter. Sjakal-manifestet?! Samtidig ligner samt lyder du som en debil. Er det helt bevidst – ensige velovervejet? På den korte/lange bane, jazzchamp?”

“Du er tæt på et par flade nu, Bjarke.”

“Jeg leger jo med sproget, små slag… vil du se min mobi…? Den kører med Twitter… se..!“

“Oh la la… og den er med farveskærm? Bjarke, jeg sutter mere røv end ZZ Top på et bad trip… nye telefoner kan meget vel være det ansvarlige bud på en løsning af Bandekonflikten. For noget er helt galt.”

“Det kunne jeg ha fortalt jer. Hvad har man venner til?”

“Ikke til at ringe til panserne.”

“Er interviewet ikke slut, Jønke?”

“Interviewet er slut, din lille nar!”

Nu venter Pinds biografis pressemeddelelse på Guldandens lapdog – synes, formuleringen “Pind: Bjarke Guldands portrætbog af mig har Guldstøv i håret!” rykker 100…

Hey! Fuck jer!

Bjarke Guldand