Posted by: guldanden | marts 5, 2007

Frontreportagen – den direkte gateway/svendeprøve til Cavling

I Den nye Medievirkelighed er der ikke blot mange medier – der er også mange journalister. Og platforme. Og synergi mellem platforme og journalister. Derfor bliver medieproduktet også bedre og bedre, eftersom der er flere og flere medier. Det presser journalisterne til det yderste – og ypperste – tag nu bare TV2 News, i hvis fanklub jeg er æresmedlem. Eller Nyhedsavisen (The News-paper? 😉 ), hvor en up and coming grønskolling af en branchemand konstant ringer til Bjarke efter råd. Og jeg er ikke fedtet med dem, skal jeg hilse og sige. Er der noget, jeg som branchemand/besserwisser/branding-dude holder af, så er det da at sende forrige slægtsleds visdom og erfaringer videre i fødekæden. Den mand tager Cavling næste år.

Han er altid usikker på sig selv, selvom det handler om øjenhøjde det hele: Ned i knæene. Kig læserne i øjenene. Skriv din artikel i øjenhøjde. Vær dig selv. Vær alle mulige andre. Jeg sagde: I samme øjeblik, du kaster brostenen, råber du “denne her er for ytringsfriheden, kosmonauter!!!!”. Lige inden han segnede om, sendte han mig det her billede fra Den Nye Medievirkelighed. Synergi, platforme, TV2 Sporten på TV2 News’ plads. SÅDAN! Nu er det bare om at læne sig tilbage og vente på at Cavling og statsministerhåndtryk dumper ind af brevsprækken i den lille toværelsers! Så er der fest og glæde og Golden dot-cum:

tv2sporten-bedaekker-begivenheden.jpg

TV2-sporten dækker også begivenhederne på Nørrebro. Det er den rette ånd – uroligheder som dem på nørrebro skal dækkes som en fodboldkamp og/eller håndboldkamp ikke som fint fint porcelæn!

Den flotte dækning af det temmelig kongelige bryllup mellem den borgerlige Alexandra og den borgerlige Martin gav ikke et øje tørt! Cavling er der rift om i disse dage. Det kan derfor ikke i det objektiv gå ubemærket hen, at den karismatiske og bundsolide hofreporter Jes Dorph Petersen lavede en pragtpræstation i disse for vort land så svære tider. Der kan ikke være tvivl om, at Jes D står på top 3 skamlen i Cavling opløbet! Sammen med min mand fra The News Paper.

Det er i den nye medievirkelighed vigtigt at være med i frontlinien – over det hele! Også selvom man ikke er det! Derfor fik jeg min kammerat til at sende nogle flere mms’er med en lille Sit-rep-Dot-funk over mobie! Bjarke ser alt – men det samme gør TV2 News! Top Jazz! til dem.

mmmm-poelser.jpguroligheder.jpg

Det danske politi er på arbejde og Kvickly er lukket på grund af uroligheder – Chefen er vel i baglokalet med en af de ansatte – “uro i jernet!” ;-).

Senest har medievirkeligheden, som Kommunikationsforum og Top-nudge-super-fly editor Mr. T (Timme blandt almindelige dødelige) er ypperste eksponenter for, kørt en så sjov Web 2.0 joke omkring undertegnedes eksistens. Jeg blev HELT paf. Min største fejl er vel, at jeg mistede mit pressekort, da jeg skulle købe nye sko, i Skoringen i Hirtshals sidste onsdag. Men bare fordi man selv er lidt out-of-this-world, kan det alligevel godt være svært for den menige branche-dude at rumme det hele og internalisere det sublimes definitive eksistens. Tænk bare på det filmiske mesterværk Amadeus – Timme, du er branchemændenes Antonio Salieri. Sandheden er: Bjarke er derude! Hvordan kunne Timme ellers have drukket bamser med undertegnede i Elmegade i torsdags?

Pas nu godt på jer selv og de virtuelle brosten i web. 2.0

– Det gør bjarke i hvertfald!

Indtil vi ses igen: Lyt til den tunge JaZZZ

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: