Posted by: guldanden | maj 7, 2007

Lotte Hansen – Ny Alliance, ny kommunikationschef!

Vedr.: Stiftelsen af Naser Khaders nye parti, Ny Alliance. Kommunikationsmand og brandingekspert Bjarke Guldand Andersen er stadig på job og udtaler:

“Lotte er for mig den rigtige til posten som kommunikationschef for Ny Alliance – det er på tide, der bliver rettet op og udstukket nogle ordrer. Tidligere på dagen kommenterede jeg på de problemer, Ny Alliance står overfor. Men med Lotte Hansen i spidsen for Ny Alliances kommunikationssøjle kan det ikke gå galt! Jeg har hele tiden sagt, at de RadiCOOLE kun var coole, så længe de var trendy – det er de ikke længere – jeg spår: De radikale er færdige i dansk politik.

“Lotte skal passe på, hun ikke ruster fast på Politiken! Man skulle tro, hun har lim på måsen! Jeg troede, hun skulle til TV2 News. Når der er en åbning i kom.branchen, er det et spørgsmål om at gå efter den – goalgettaaaa. Jeg havde sgu selv taget tjansen, hvis ikke jeg havde en så sygt høj konsulenthyre i forvejen. Sådan!”

“Der er kø ved den radikale håndvask! Som Peter i eventyret om Jesus opdagede jeg, at the urban crowd har lugtet skriften på væggen – ingen vil associeres med tabere, og der er i øjeblikket et kæmpe L i panden på Jelved!”

“Det eneste, jeg ikke forstår, er partinavnet. Jeg har et forslag til Naser, og det er at kalde partiet for Kadima. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange.”


Fakta om Bjarke Guldand Andersen – fact sheet:
Kendt virksomhedscoach, kommunikatør/branchemand og politisk- skråstreg brandingkonsulent.
Har i mange år arbejdet i Coop Danmark. Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consult.

Advertisements

Kategorier

%d bloggers like this: