Posted by: guldanden | maj 7, 2007

Ny Alliance – politisk kommunikation at it’s worst!

Vedr.: Stiftelsen af Naser Khaders nye parti, Ny Alliance. Kommunikationsmand og brandingekspert Bjarke Guldand Andersen udtaler:

“Jeg har i et stykke tid mailet med Naser om et evt. nyt partis navn/partinavn, og mine ideer er ikke slået igennem, må jeg konstatere. Jeg har løbet panden mod muren, hver eneste gang jeg nev et nyt forslag ud af ærmet.”

“Det er med mismod, jeg konstaterer, at Naser ikke vil sig selv det bedste. Naser – du skal sgu huske at være god ved dig selv. Folk, der opofrer sig for en i deres øjne højere sag, bliver let udbrændte/politiske fanatikere. Det er det, som er ved at ske med dig.”

“Ny Alliance får folk til at tænke forkert. Det minder om Lolland Falster Alliancen (2. div. fodboldhold), og i 90’erne fandtes der også en Danmarksserieklub ved navn Allianceklubben Ballerup. Det går ikke. Hvis Naser partout skal tænke i sportsfloskler, så er brandet “United” superlækkert, globalt og hamrende innovativt. Alternativt: FC (XX/whatever/Khader). Jeg opfordrer Naser til at tænke sig om en ekstra gang.”

Blandt Bjarke Guldands forslag til partinavn for Ny Alliance har været:

  1. Kommunikationspartiet (fordi alt baserer sig på kommunikation)
  2. Khader.dk (hjemmesidedomænet er allerede købt)
  3. Byens Parti (ligesom Byens hold…)
  4. Nyt Demokrati
  5. Ny Politik
  6. Det Nye Parti (for de tre sidstnævnte gælder, at der skal spilles på nyheden)
  7. Naser United skråstreg Naser Unity
  8. Centrumdemo’erne (det favner meget bredt – fra gamle CD’ere til utilpassede unge på Nørrebro)
  9. Demokratiske Politikere (genkendelsesfaktoren fra Demokratiske Muslimer spiller ind)
  10. Demokratiske Demokrater (det kan ikke siges nok – men den er måske for tyk)


Fakta om Bjarke Guldand Andersen – fact sheet:
Kendt virksomhedscoach, kommunikatør/branchemand og politisk- skråstreg brandingkonsulent.
Har i mange år arbejdet i Coop Danmark. Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consult.

Advertisements

Kategorier

%d bloggers like this: