Posted by: guldanden | maj 24, 2007

Carl-Mar i bad standing!

PRESSEMEDDELELSE

Vedr. udtalelser om branchemanden Henrik Qvortrup fra dillettanten Carl-Mar Møller. Kommunikationsmand og brandingekspert Bjarke Guldand Andersen udtaler:

“Så har man set det med! Dagens Politiken refererer en historie, hvor amatørcoachen, den charlatanske skovtrold Carl-Mar Møller sviner top dog’en Henrik Qvortrup, ‘Q-Ball’, til!”

Politiken citerer Carl-Mar Møller for:

“Det er uintelligent at udtale sig om personer, som han intet kendskab har til, med mindre man er styret af følelser og fordomme og har tabt sin hjerne i wc’et.”

Bjarke Guldand tilføjer:

“Har man hørt en loppe gø?! Henrik Qvortrup er en kendt og respekteret ekspert inden for politisk kommunikation. Qvortrups kendskab til den politiske kommunikations præmisser er kendt langt ud over Danmarks grænser. Hvis det er sådan, at old-school samfundsviden, erkendelse og politisk indsigt er i bad standing i dk.2007, så er jeg – Bjarke Guldand – klar til at snuppe kufferten og råbe: Adios, Jante! Carl-Mar! DU er i bad standing…”

“Se forleden! Khader fra Ny Alliance er røget ned til inspektøren for en lille lyver. Qvortrup skærer gennem Ritzau situationen ud i bundsolid pap: ‘Hvis Khader har løjet, så risikerer han en ridse i lakken!’. Sådan skal det gøres. Det er iskoldt af Qvortrup.”

Men den skæggede drukmås Carl-Mar fortsætter: “Qvortrup holder med Venstre og skal selvfølgelig advare på det skarpeste imod mig, han er skabs-spindoktor i Se og Hør for regeringen, og det er han god til!”

Bjarke Guldand udtaler:

“Nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej og nej. Jamen det er rystende. Jeg kan ikke klare personlig mudderkastning, som komplet fjerner fokus fra det væsentlige i alle politiske spørgsmål til enhver tider: Formen – fremfor indholdet. Utallige er de gange, hvor jeg har oplevet Henrik Qvortrup tale grimt om statsministeren – og det gælder ikke mindst i samtaler, han har haft med mig – under fire øjne!”


Fakta om Bjarke Guldand Andersen – fact sheet:
Kendt virksomhedscoach, kommunikatør/branchemand og politisk- skråstreg brandingkonsulent.
Har i mange år arbejdet i Coop Danmark. Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consult.

Advertisements

Kategorier

%d bloggers like this: