Posted by: guldanden | juli 20, 2007

Den politiske benægtelses anatomi

Skulle jeg som Total quality political mega branding politisk kommunikationsbranchekonsulent blive bedt om at komme med et udspil til en uddannelse i politik ved en højere læreanstalt, så ville jeg – udover et dominerende element af faget Markedsføring – have den politiske benægtelse på skemaet. Husk på den gamle læresætning: Alt kan og SKAL markedsføres – kan det ikke markedsføres – findes det ikke! Og er i hvertfald ikke noget brand og da slet ikke noget, nogen gider købe. Sådan er virkeligheden i the urban jungle – seriously! Yours truly!

I den virkelige verden ser vi f.eks. forfatter og historiker Erik Haaest, der har sat sig solidt på statslige puljepenge, selvom han har betegnet jødeudrydelserne under 2. Verdenskrig som overdrevne, betvivlet ægtheden af Anne Franks Dagbog og meget mere fra samme udskejende jazzplade. Interessant. Okay, i 2001 sagde regeringen, at der skulle luftes ud. Ud med korrekthedens meningsterror. Frisk pust over Danmark. Etc. Men den dér går ikke. Her kommer den notoriske benægtelse ind i billedet. Erik Haaest kan operationalisere benægtelsen i sin afværgning af angrebet fra fjendtligtsindede journalister – og tomme tønder.

Først og fremmest kan han benægte, han nogensinde har benægtet Holocaust. Derved ville han lave en klassisk dobbeltbenægtelse/Branding by Denial, som også Anders Fogh Rasmussen har taget i anvendelse gennem årene, som den stormester i benægtelsens anvendeliggørelse, han er, som hans tidligere Spin Maestro Numero Uno Michael Kristiansen introducerede ham til – mens dilettanten – Skoddet fra Valby – Michael Ulvemann – slet ikke har samme format. Ulvemann! Du er en ynkelig taber og i øvrigt skylder du stadig for den stribe, vi fik på Sebastopol.

Erik Haaests politisk set mest prækære arbejde ligger nemlig årtier tilbage. Han skulle derfor sige:

“Hey, gimme a break. I lever jo i fortiden, you fucking pile of puke, kom nu ind i kampen – gør det, I er bedst til som journalister, det gør jeg: Branding by Denial! I husker jo nada. Hvem er det lige, der er historikeren her, scum? SeeeeeeeZz…”

Classic Branding by DOUBLE Denial! Omvendt kan man sige, at den endnu mere oldschool-klassiske enkeltbenægtelse kunne gøre det – Erik Haaest kunne bare holde fast i benægtelsen af Holocaust, det er – set fra kommunikationsbranchens chefstol – den mest holdbare strategi på den lange bane, tror jeg. Jeg ved det. Jeg siger, hvad jeg har sagt, og jeg siger det igen: Jeg har sagt, hvad jeg har sagt, og jeg siger det igen: Holocaust er iscenenesat af jøderne, og Anne Franks Dagbog er svindel.

MEN! Erik Haaest siger ikke rigtig noget. Dog:

“Jeg har ikke tænkt mig at deltage i en for mig at se underlødig debat for at redde et avis-oplag i agurketiden. Det gælder også, skønt Ritzau nu har udsendt til pressen en opfordring fra Simon Wiesenthal Centret i New York til Anders Fogh Rasmussen om at foranledige de 2 x 100.000 tilbagekaldt”

Den skralder lige akkurat an. De er desperate for at redde deres job på de ynkelige aviser, journalisterne (med deres se mig – se mig – se mig – jeg kan skrive en hel sætning uden stavefejl-attitude). Men så slår Erik Haaest til med et dræbende dolkestød:

“Derimod overvejer jeg at klage til Pressenævnet over Information at have bragt til torvs, at jeg skulle være ‘Holocaust-benægter'”

Den politiske Branding by Denial i anvendelse. Men inden jeg går helt i teoretisk selvsving, må jeg sige, at hvis Erik Haaest valgte at hyre f.eks. Cepos – eller UNDERTEGNEDE! – til at fremføre sine synspunkter, så ville der være tale om en Branding by Proxy Denial.

Her følger nogle klassiske Branding by denial:

  • Jørgen Kløcker: Han har aldrig hævdet, at han var den bedste.
  • Paula Larrain: Hun har aldrig nogensinde foregøglet, at den nye TV-Avis skulle kunne redde verden!
  • DR: Har altid benægtet, at Aftenshowet ikke er det samme som Go’ Aften Danmark – derfor er det så godt!
  • Thor P.: Han har ikke solgt Danmark
  • Der har aldrig nogensinde været homoer i Iran – det siger Ahmadinejad
  • Thøger Seidenfaden benægter, at der ikke findes en objektiv sandhed (kun kendt af ham selv, Georg Metz, Carsten Jensen, Marianne Jelved og måske nogle få andre)
  • Anders Fogh benægter, at Irakkrigen har fundet sted
  • Snart vil Fogh benægte, at Irak findes. Og det gør han ret i
  • Henrik Qvortrup har aldrig sagt, at Fogh kan miste magten en dag
  • Erik Meyer Carlsen har aldrig sagt, at Henrik Qvortrup var skabt til at lave andet end at være redaktør på Se & Hør
  • Bjarke Guldand Andersen benægter at have mødt Gisele Bundchen og i hvert fald aldrig nogensinde at have været i lag med hende

 

gisela

Bjarke Guldanden

Advertisements

Responses

  1. Erik Haaest answers the two communist writers Poul Smidt and Erik Jensens defematory article in Information

    English: Erik Haaest – Feature Article in Danish newspaper Information is a Lie

    Dansk: feature article

    Discussion between three Danish Jews on Danish TV. Transscript of the program and English subtitled video:
    Government Money For ‘Holocaust Denier’ Erik Haaest – Protests from the Wiesenthal Center


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: