Posted by: guldanden | september 25, 2007

Septemberhverdagsreflektion

Hele natten havde jeg sovet uroligt.

Udenfor bankede efterårsskyerne koldt på ruden til terassen på min ny-istandsatte lieberhaverlejlighed med udsigt over Kongens København! SoHo venter – jeg spiser morgenmad. Tøflerne klemte lidt om min lilletå, det var som om, det her bare var én af de dage! En af de dage, hvor man – som Dan T. sagde – “skulle have været taxachauffør”. Mit hjerte tog et ekstra hop, da jeg denne morgen læste nyheden om, at Peter Tanev skal være med i næste sæson af Vild med dans. Jeg kender Piotr (BV*) fra hans unge dage, ikke engang syv af de vildeste ponyer kunne holde ham tilbage, når de jyske lader blev fyldt med ørehængere fra Mylles & Reimers repertoire. Det føles, som om det var i går! Måske var det i går. Måske VAR det i går, at selve virkeligheden trækkede en asfaltgrå mine hen over mine læber og lagde armen om mine skuldre som en tung byrde.

Hvis der er noget, der tænder ild i mit kolde branchehjerte, er det når medbranchefolk brænder sit lys i begge ender. Giv mig blot foråret igen, som Scherfig sagde med slet skjult mine til den bartender, der yndede at servere ham hans yndlingsdrik: Blå Bols på det lokale stamværtshus. Jeg nåede desværre ikke rigtig at lære Scherfig at kende, men jeg hilser dog tit på ham, når min tur slår forbi Assistens Kirkegård – jeg hilser de gamle – jeg hilser de store, fordi de er mig en inspiration til fortsat storhed.

Kort sagt: Vi står på skuldrene af giganter.

Som jeg slentrer hjem gennem byen, igennem det der må kunne genkendes som regnpytter, slog en tanke mig. Måske har vi fokuseret på os selv længe nok? Måske skal vi til at tage kampen op?

Måske er det på tide, at nogen råber vagt i gevær og sætter skarpt på, hvilke fordele et flat tax system kan give for den fortsatte globaliseringsbølge. Jo da, der bliver talt meget om systemet og livsverden og om hvordan livet er en on going vekselvirkning mellem de to. Marx forudså ikke kapitalismens endeligt – han forudså dens nødvendighed.

Mange har taget fejl gennem tiden. Jeg ville bare lige påpege det!

Jeg sad og så Den 11. Time i aftes – jeg elsker det show! Fordi det er så true, og fordi de har indset, at Mads Brügger er en diletant og derfor har skåret ham mere og mere ud af showet. Mads B er sjov for en kort bemærkning, når jeg møder ham en lørdag aften i Blockbuster. Men verden er jo så meget større end tre film for 100 kr.! True or not true?

Verden lægger sig nogengange som en dyne over mig, jeg har lyst til at putte mig under den – ikke fordi jeg ikke kan lade være – men fordi jeg ikke ønsker det anderledes. Lotte Hansen sagde farvel til dansk bladsmørerpresse i form af Dagbladet Politiken – fordi hun var for stor til den slags! Ærligt talt Lotte, Thøger er fed & færdig, og du havde allerede hængt der for længe. Nu er vejen åben for nye pladser til nye slag i nye krige. Come on, Lotte!

Min bolle med smør er ved at blive harsk. En ny dag truer.

Bjarke Over and JaZZ

* Blandt venner

Reklamer

Responses

  1. Desværre Bjarke, din lille opblæste medienar, jeg er faktisk mere på skærmen end nogensinde. Måske du skulle følge lidt mere med i programmet i stedet for at browse rundt i Blockbuster efter din yndlingsfilm, “Find Nemo”?

    I øvrigt staves dilettant med to t’er. Fjols.

    Din egen,

    Mads


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: