Posted by: guldanden | juni 19, 2011

Interview med Peter Tanev

På folkemødet på Bornholm havde jeg lavet en aftale med Peter Tanev. Vi havde tidligere SMSet og nydt et glas hvidvin. Hvem hjælper ikke en ven på en rainy day. Desuden er Peter Tanev også snart klar som politisk kommentator på primetime TV2 News. Her er det interview det blev til og som jeg er bange for hvis jeg ikke poster det her på bloggen meget vel meget hurtigt kan blive lækket til anden side. Husk det var her i læste det først!

 

Bjarke Guldand:

Peter Tanev, du er jo ikke bare vejrmand, du er studievært, du er fodboldspiller, du er standupper, du er meningsmager og ikke mindst er du en player af guds nåde. Hvordan har du det med alle de roller, og hvor befinder du dig bedst?

Peter Tanev:

Du har gjort dig din research, og hvis jeg skal være ærlig, kan jeg bare godt lide at være på. I Billed Bladet, Hjemmet, Ugebladet Søndag, Se og Hør naturligvis, jeg holder også meget af at optræde i Nettos gratismagasin Kiwi. Jeg må inderømme, at selvom jeg er mediemand med stort M, så får jeg stadig en bule i bukserne, når de ringer fra et eller andet tilfældigt blad og vil have min mening eller høre om, hvad jeg stiller op med køkkenhavens mange rabarber. Jeg sylter dem, by the way. Jeg elsker også at blive interviewet til Ud og Se. Man skal heller ikke glemme Iphone Magasinet – det er et journalistisk flagskib. J

Bjarke Guldand:

Synes du ikke, det i længden bliver lidt ensformigt med alle de interview, der handler om ingenting, du ved, i stilen: ”min yndlingsforårssandwich, mit bedste øjeblik med familien, min have, mit yndlingssted på Christianshavn, Min favoritbil igennem tiderne, mit første knald, mit forhold til de kongelige” osv. osv.?

Peter Tanev:

Guldbjarke, du har jo altid selv sagt at synlighed er king og substans er ligegyldig.

Bjarke Guldand:

JEG GASSER!

Peter Tanev:

HAHAHA!

Bjarke Guldand:

Touche!

Peter Tanev:

!!!

Bjarke Guldand:

:o)

Peter Tanev:

<;0)=

Bjarke Guldand:

I mine øjne har du altid haft en bemærkelsesværdig evne til netop at dukke op i medierne – på en uendelig sløj baggrund – hvordan er du blevet så god?

Peter Tanev:

Sandheden er, at du aldrig må vente til at journalisterne kommer til dig – det gør de ikke af sig selv. Det der er det gode ved mediebranchen og blandt journalister i øvrigt, det er at alle kender alle og dermed har man også god mulighed for at aftale interviews. Det er aftaler, der er sommerfester, fredagsøl, receptioner, faglig fredagsbar med bordfodbold etc. etc.

Bjarke Guldand:

Fortæl noget mere.

Peter Tanev:

Ser du – en anden vigtig ingrediens er også at ringe og sms’e til journalister – også gerne de små, dem der render rundt på Kig Ind og Her og Nu og ”TV i løbet af Ugen” og ikke mindst kuponkataloger og reklamer for Helly Hansen. SÅ ringer man og siger – hey, hvad siger i til at kigge ud til et lille interview – jeg kan fortælle, at jeg lige har lært at lave oliventapanade… og så kommer de gerne og vi drikker noget hvidvin…

Bjarke Guldand:

Ja, du fik oven i købet overtalt Billed Bladett til at komme med til din bedstemors 90 års fødselsdag. Er din bedstemor stor fan af Billed Bladet?

Peter Tanev:

HAHAHAHAHAHA – på ingen måde, hun hader det blad. Men jeg tiggede og bad, og så endte hun med at gå med til det. Jeg synes, det var en oplagt mulighed for at få pressen på besøg – at vi så for denne gang måtte rykke fotograferne hjem til Bedste – so be it. Det blev nogle super gode billeder, og heldigvis skød vi et perfekt billede med hele familien den ene gang bedste smilte i løbet af den dag. Hun var måske lidt skuffet og ked af det over, at hendes 90 års fødselsdag blev forvandlet til et cirkus med mit navn på. Men ærlig talt synes jeg ikke, man kan tillade sig at være så egoistisk. Boligen egnede sig heller ikke til photo sessions, og det er for hulen da ikke min skyld. Selvfølgelig er det beklageligt, at vi blev nødt til at trække nye ledninger, afbryde strømmen og medbryde den væg, som jo var en bærende væg, viste det sig, og pyt med det, nu har hun en gennemlyst bolig, men det er jo det letteste: At være bagklog!

Bjarke Guldand:

Eller bagstiv!! Du går også til mange premierer?

Peter Tanev:

JEPS – til ballet, rulleskøjteløb, og selvfølgelig biografen, selv meget små sportsbegivenheder kommer jeg til, hvis jeg ved at pressen er der. Jeg tager gerne børnene med, så er man næsten sikker på, at det bliver dækket, og det er nemme spørgsmål, som “hvad har du på i dag?” eller ”Er du også nogle gange en Klovn?” – som da jeg var til premiere på Klovn the Movie. PieceOCAKE!!!

Bjarke Guldand:

Du er jo et dejligt menneske!

Peter Tanev:

JEPPA og jeg får også snart mit eget onemanshow, hvor jeg skal kommentere på dansk politik en gang om ugen i den bedste sendetid på TV2 Zulu.. ROCKNROLL FUCKERS!

Bjarke Guldand:

Indeed. Du skyder altså på alt, der bevæger sig?

Peter Tanev:

Nemlig. Og lige nu bliver jeg interviewet ved Folkemødet på Bornholm under temaet Dansk Politik, he he. Det hænger ikke en skid sammen!

Bjarke Guldand:

Nu du siger det. Men hvad skal man så gøre?

Peter Tanev:

Spil med på gamet! Know the rules!

Bjarke Guldand:

Lejer du din bedstemor ud?

Peter Tanev:

Nej.

Bjarke Guldand:

Det har jeg ellers hørt.

Peter Tanev:

Folk ævler og bævler.

Bjarke Guldand:

Ja, desværre.

Peter Tanev:

Hvad synes du om Søren Pind?

Bjarke Guldand:

Det er mig, der er interviewer.

Peter Tanev:

Point taken. Hvad vil du så interviewe mig om?

Bjarke Guldand:

Jeg har interviewet dig.

Peter Tanev:

Hvornår bliver det sendt?

Advertisements

Kategorier

%d bloggers like this: