Posted by: guldanden | juni 23, 2011

DSB og Business Class

Jeg elsker business class. Faktisk elsker jeg ALT ved businessclass. Det vil faste læsere af min blog også vide. Hvad jeg ikke elsker er business class, der ikke er business class.

Deri ligger fejldispositionen fra DSB’s side, at der ikke er forskel på de røvhuller, der sidder i 1’-kupeen og alle de andre. Hvis man ikke føler sig distanceret og hævet over pøblen, hvorfor så betale ekstra? Jeg siger bare hvad alle tænker.
Et æble og en fugtklud og mulighed for at læse berlingske (DEN HAR JEG LÆST! – særligt Thomas Larsens elegante comedy-klumme), en kop kaffe, der smager af det samme som – hold nu fast – hold nu fast – som den på monkey class.
Fremover må DSB begynde at tænke bare en smule visionært, vi bliver nødt til at have opdelt, i det mindste IC-togene, i monkey, business og elite-business.
Der er ikke meget biznæz over DSB 1′. Tvivlsomme konsulenter og gamle hattedamer, der hvæser “scchhy – det er ikke familieafdelingen”, når man ævler i telefon med branchefolk eller sin revisor. Eller kollegers revisorer! Appropos revisoren, så havde vi en snak om de 788 t.kr., jeg i marts sendte ud på et regnskabsteknisk natløb, bare for at skabe lidt ro i butikken. Ikke andet end trouble – jeg mener: 788 af de lange – why får en SJOVER som jeg dog lov til den slags? WHY?
Måske er det jantedanmark, der stikker sit syge fjæs frem. Selv vores business classes skal være jævne, brune og leverpostejsagtige-mens-vi-lytter-til-et-nummer-af-povl-krebs.
Kan man lease DSB 1′? Og why not?
Advertisements

Kategorier

%d bloggers like this: