Posted by: guldanden | juni 18, 2011

Så’ der Guldand på Niws!

Tænd for News i aften og se mit interview med Charlie Sticky aka. Le Soeren Pind!

For dem, som ikke venter, til kaffen er kold, bringer jeg her et uddrag af vores snak.

Bjarke Guldand:

Charlie, fortæl, hvad du mener om dansk politik skråstreg alt det andet. Hvem er, lige nu i dansk politik, dem med bukserne på. Hvem har guld i banken?

Søren Pind:

Jamen gerne. Det er vigtigt for mig at sige, at det centrale i relation til mig og politik er sammenhængen mellem person, grundholdning og værdier. Men når folk går over stregen, og på en måde er ude af banen, så siger jeg jo stop. Jeg vil ikke mere. Det er ikke derfor, jeg gik ind i politik.

Bjarke Guldand:

Indeed. Og for mig at se handler det om at få noget på den dumme, og det har du spottet. Men hvor står du i forhold til folk, som går ind i politik for personlig vindings skyld?

 

Søren Pind:

Det har jeg det rigtig godt med, og jeg har intet imod det. Spørgsmålet er, hvordan man går ind henne. Ser du, jeg siger som John Wayne: If you can’t join them, buy them!

Bjarke Guldand:

Dig og Jarl Cordua (Karlen) går jo way back! Sammen har i i de unge dage taget tidligere Borgmester Bente Frost ud på en køretur, da i rykkede forrest bussen med stemmer fra VU. Hvor meget af den tidligere gunslinger-stil er der tilbage i ”Pinden”?, hvor er denne fandenivoldskhed, som prægede de unge år og var med til at cementere din status som lige dele skørtejæger og lommeuld hos erhverslivet? Hvor er de timer blevet af, hvor Jarl og dig sad og nød en Von Oosten i tvivlsomt selskab på Toga Vinstue? Tør du stadig se dig selv i øjet, nu hvor politikken er blevet endnu mere hård og grov i tonen, end den gang man kunne købe 100 VU’ere for et par fadbamser? Hvad blev der er drømmene? Fik du læst Stig Tøfting erindringer? Hvorfor har hverken dig eller Marlene Wind fortalt befolkningen sandheden om den gang i var uforsigtige og kom til at knalde til en af Henrik Sass utallige ”Diskosøndage”? Hvorfor indrømmende du ikke at det var dit Stash Birthe ( BIG MAMMA) Rønn Hornbæk havde haft næsten i,  da der var coke på Christiansborg? Hvor er den gamle Søren Pind henne?

 

Søren Pind:

 Jeg synes du prøver at tegne et billede som under nogle andre forudsætninger og med et andet persongalleri ikke havde været sandt. Jeg synes du prøver insinuerende at påstå at der skulle være noget underlødigt i at have mange venner – det er der ikke. Og hvad Marlene Wind og jeg angår, så var vores lille sidespring på et tidspunkt i vores liv, hvor verden vendte ryggen ti.l Og hvis du tror min insisteren på at komme hendes forskerkarriere til livs har noget som helst at gøre med følelsen af at være forsmået – så må du længere ud på landet med den Snak. Jarl Cordua og jeg har i øvrigt aldrig lavet den påståede treesome du refererer til – det blev ikke til noget selvom vi havde drukket tæt og sunget Charles Aznavour for tøsen en helt aften. I dag ser jeg ikke på Jarlen på samme måde – han er i mine øjne ikke så stærk som tidligere – hvilket måske skyldes det faktum at han er købt og solgt. Det er jeg naturligvis også selv, men det er der, som jeg har påpeget utallige gange og som Grundtvig ikke mindst skriver om, ikke noget galt med. Han er kommet videre – jeg er kommet videre. Stig Tøfting Erindringer er blandt de stærkeste, jeg har læst –stærkere end Ronald Reagans – men ikke ligesåstærke som Kurt Thybos: Kurt – En Storyteller – Det bliver ikke bedre end den!  

Bjarke Guldand:

Du er jo en kunstner! – Nu taler du jo meget om Grundtvig og han var helt sikkert en af sin tids store champs. Men tror du ikke også at man skal lade ham blive i den tid? Han har vel ikke så meget at byde på i forhold til web 3.0 eller Dk 2.0 eller bycykler for den sags skyld eller pointregler, kvoteordninger en insiteren på at købe jakkesæt hos Gab?

Søren Pind:

Det er måske at trække den lidt langt? Men der er ikke nogen som Grundtvig der kan krydre en grundlovstale eller sweettalke trusserne af branchegroupie.

Bjarke Guldand:

Ja du har fået ny kæreste

Søren Pind:

Det kan vi godt kalde hende, men vi har et meget åbent forhold!

Bjarke Guldand:

Når jeg siger Københavns Fremtid eller NCC, hvad siger du så?

Søren Pind:

Jeg siger: Den gode gamle if-I-scratch-your-back-you-scratch-mine er sådan set ikke så dum. Det er jo det, sammenhængskraften i samfundet består i. Og sund fornuft – når man tænker efter.

Bjarke Guldand:

Word.

Søren Pind:

…..

Bjarke Guldand:

Du har et glasøje – har det noget med Rødhætte & Ulven at gøre? Og har PriceWaterhouseCoopers været inde over den beslutning? Jeg mener: Det er jo godt set!

Søren Pind: Absolut ikke.

Bjarke Guldand:

Tak for det. Vil du ha’ en bajer?

Reklamer
Posted by: guldanden | juni 16, 2011

Den perfekte lørdag

I lørdagens udgave af Berlingske beskriver Maya Albana (Muffe blandt venner) sin perfekte Lørdag. Denne lille solstrålehistorie fungerer som et helt fantastisk afsæt til at fortælle om en lille dokumentar film som handler om hende selv. Personlig branding og reklame – købt og solgt på én og samme tid! SÅDAN MUFFE.

Udover at være et godt eksempel på hvordan man sælger sig selv til relevante omgivelser og målgrupper og samtidig pakker det virtuost ind i ”man må godt pleje sin last på den perfekte lørdag”. Sidstnævnte glider blødt over i en herlig product placement af Hansens Is og ikke mindst hjerteveninden Camille Jones (kimmy) blandt venner.

Tidligere har jeg været yderst  imponeret af Peter Tanevs evne til at dukke op i Se og Hør og ikke mindst hans flotte håndtering af sin bedstemors 90 års fødselsdag, hvor han inviterede pressen/Se og Hør indenfor for netop at fejre det sammen med hende. At det hele samtidig på et personligt plan er knald-sympatisk, lige i bedstemorens ånd OG karrierefremmende gør blot situationen til en klassisk win-win-win.

Men tilbage til fænomenet den perfekte Lørdag. Jeg vil prøve at dele med jer branchedrenge og piger derude, hvordan min egen perfekte lørdag ville være.

PERFEKT LØRDAG – BJARKE STYLE

På den perfekte lørdag vil jeg rulle ud af sengen, når jeg ikke længere kan holde urinen indenbords. Med den ene hånd hvilende på væggen bagved toillettet vil jeg tømme min blære. Dernæst vil jeg prøve at falde i søvn igen, mens jeg tjekker telefonen for beskeder og surfer min indbakke. Når jeg så erkender, at jeg ikke kan sove mere, vil jeg gå ud til barskabet og hælde et glas Gammel Dansk™ op, jeg vil sætte lidt vand over til et samtidigt skudt neskaffe™. Mens jeg nyder GD og IK vil jeg sætte mig til at læse Berlingske™, Børsen™, JP™ og få mig et billigt grin over mine kommentator-kollegers amatørisme.

På denne perfekte lørdag vil jeg tage mine hvide adidas™ sneaks på og cruise ned på den lokale for at kører et par enkelte ™ med gashåndtag og sidevogn. Som i ved: Uden mad og drikke……

Dernæst vil jeg skyde SMSer på iphonen™ til folk og røvere og branchefolk og sætte gang i en piratfest i downtown KBH™. Når vi så er samlet vil jeg drille Mogensen™, som jeg plejer at gøre, med hans helt ustyrlige 90’er garn. Jeg vil finde Hans Engell™ og Thomas Larsen og sige at det er fanme er flot at de fortsat kan holde på deres job, med så mange fejlskud. VIRKELIG!

Selvfølgelig er det er jo en kendt branchetendens – ingen behøver at have ret, ingen behøver ramme plet, vi er alle eksperter i at spise hindbærsnitter og smile tandpastasmil samtidig. Ingen holder nogen op på det de siger. Hvorfor skulle de også det? Ingen har godt af FOR kritisk journalistik. Hvis journalister eller folk i øvrigt endelig gjorde det, ville branchen ikke være der. Hvem regner i øvrigt overhovedet med at en kommentator har/får ret – ikke særligt mange?!

Nå men herfra og resten af den perfekte lørdag igennem handler det om at hamre igennem og måske slå et smut forbi Trykbar ™, Karriere bar™ og Café Den Gyldenblonde™. På et eller anden tidspunkt vil Kristiansen og jeg ende i håndgemæng, det plejer det, men på den gode måde, hvor man med et par blå øjne og blodnæse omfavner hinanden og siger ”Du er en RocknRolla!”.

Inden jeg afslutter den perfekte lørdag, som undervejs er blevet til den perfekte Søndag vil jeg slå et smut forbi Burgerking – ikke McDonalds. Nive en dobbelwhoppercheese med ekstra pomfritessauce og dernæst sætte mig ud i min limocab til min branchegroupie (aka receptionist fra et eller andet reklamebureau, jeg ikke kan huske navnet på) og hjem knalde igennem og ellers bade hovedet i Evian.

En i øvrigt helt overset pointe i Maya Albanas perfekte lørdag? Hvem knalder IKKE på sin perfekte lørdag?

Sådan!

/Guldanden

Morten Messerschmidt (Morten Kælderkold) har pludseligt, men ikke uventet, meldt sig ind i kampen mod Marlene Winds ekspertstatus og grænsebomme. Sidste år var sommerdebatten om udkantsdanmark – nu gælder det om at cementere udkanten og hegne den forsigtigt ind – det er godt set.

Grænsebomme og ekspertstatus er politisk sprængstof – hvorfor? Fordi det oser af sex og politisk knowhow, samtidig med at det åbner for en kattelem af personlige angreb på folks personer. Grænsebommene og ekspertstatus er kun alibiet – ikke indholdet. Husk form er king.

Når Morten Kælderkold sender et åbent brev til KU-rektor Ralf Hemmingsen og beder ham om at tage affære, så er det, fordi han også vil lege med. Desværre virker denne se-mig-se-mig tilgang, kun hvis man er stærk nok i spyttet. En opfordring til Mr. Kælderkold bør være, at han skal skrue op for charmen og banjoen i øvrigt og kaste sig ud i mere farverige fordømmelser af Wind-Bøjtlen i eks. åbne breve, graffiti tags eller lign. Derefter skulle der måske åbnes op for godteposen i form af:

–          Marlene Wind ligner ikke en professor, og hun skulle skamme sig

–          Marlene Wind er et propagandistisk sort får på de akademiske enge

–          Den som fisen lugte kan

–          Marlene Wind burde få en skamstøtte foran KU – alle rigtige danskere skammer sig over at være danske, når Marlene Wind nu også netop er dansk

–          Marlene Wind bringer jo skam over os danske ude i verden. Når vi er på Mallorca eller hos Fleggaard. – så må vi sige: ”Wir kommen aus Scweden” ell. ”Somos de suecia – dos cervezas, por favor”

Bjarke siger: Kom nu rigtig ind i kampen, Morten!

Og så kom Pinds modangreb endelig. Men det bliver mere og mere sørgeligt! Sad og sorry to say!!

Søren Flagstang slår aldrig på nogen, som er større end ham selv. Vi kender typen. Gemmer sig bag chefen eller skubber underordnede foran sig. Klar til at sælge sine børn for bare 2 minutter i Puk Elgaards varme skød. Se denne ynkelige godbid fra Charlie Sticky – den er lige til Aftenshowet:

Jeg kan i hvert fald garantere en ting. Jeg agter at fortsætte med at gå påståede eksperter efter i sømmene, og viser det sig, der er politisering, spåkoneri eller mediebaderi – ja, så vil jeg fastslå det. … Nu mener MW så, hun er et offer på linje med de navnløse i Gullag, Solsjenitsyn og Sakharov…. Jeg stopper her og stempler ud. Det er s.. for kvalmt.

Rationalet hos Pind er soleklart: Nu kunne han jo skrive noget perfidt om kvinders karrierer i det akademiske miljø. Noget om noget-for-noget-principper. Noget om, at man som kvinde må investere og ofre sig, for at få pay-back. Han kunne jo have skrevet, at hun har suttet sig op ad i systemet, og hvad kunne være en mere velvalgt og høflig lejlighed til netop det? Men Pind GØR det ikke – for han vil noget andet. Han vil IKKE personkampagnen. Han går efter argumenterne.

Det var seneste update i clash of the smurfs!

See Ya

/Guldanden

Posted by: guldanden | juni 14, 2011

Marlene Slip-en-Wind er i offensiven i aften på DR.dk

”Vi er tilbage i Sovjetunionen før murens fald, eller Berlusconis Italien, hvor dem Berlusconi ikke kan lide selvfølgelig får mundkurv på. Der er tale om at knægte ytringsfriheden” siger Marlene Wind.

Se mere her: Wind: Pind og Pia K er som Berlusconi

At trække sammenligninger til diktaturstater er et velkendt trick. Diktaturstater og Sovjetunionen er bare en ”brand” god fortælling, og passer til den godnathistorie familien DK skal lukke øjnene til. Desværre begår Marlene Windbøjtel en brøler af de store. Hun indtager offerrollen. At indtage offerrollen bringer altid dem, der indtager den, i defensiven. Bjarke siger: Det er ikke smart!

Offerrollen kan indtages, hvis man hedder Strauss-Kahn eller noget, men så heller ikke mere. Man kan ikke både sige ”jeg lever i et diktatur” og ”la’ være og slå” i samme sætning. Det er uprofessionelt, og klæder slet ikke Malene Wind.

Alligevel bliver angrebet reddet på målstregen, inden kampen går ind i de afgørende minutter. Søren Pind virker helt fraværende i krigen – og det eneste måde, man kan være sikker på at tabe en krig, er ved slet ikke at deltage i den – som Ralf Pittelkows gerne udtaler med munden fyldt med saltkringler, når vi spiller Stratego på Giraffen. Pind bør samle de lavthængende frugter op og sætte dem i turbanen, når græsset er grønt, og der er 2 hold på banen. De billige point ligger jo netop i en lummer kommentar om Ellen Trane Nørbys onde storesøsters kvindelige fortrin. Kom NU SØREN, feberredning på målstregen med en klassisk kompliment på Fæsbook, er det der skal til! Marlene Wind må jo siges at have en temmelig overset barm i den politiske debat. Så giv hende dog en kompliment.

Men pludselig overtager en ny personage scenen, rampelys og sufflørens opmærksomhed. Dér sidder ”Karlen” ved skrivepulten, gumler på fyldepennen og tænker højt: ”Hm, gad vide, hvordan jeg kan få god publicity på denne intetsigende, komplekse og ligegyldige omgang sniksnak..?”. Min favoritkomiker i branchen, Jarl Cordua, har netop også en dag som i dag, hvor folkemødet på Bornholm når sit klimaks, med en debat mellem de ungdomspolitisek partiers respektive formænd, valgt at gå ud i et forsvar for sin gamle bornholmske (meget apropos) bonkommarat Søren Pind.

Shakespeare kunne næppe have skrevet en historie stærkere i spyttet hvad angår storyline, setup, slibrige detaljer og kulørt persongalleri.

Sig mig, er det tilfældigt:

–          Søren Pind går efter Marlene Winds barnlige favn (jeg mener jo faglige barm) samtidig med, at der politisk folkefest i hans hjemstavn?

–          At Jarlen og Pind har Rønne som udgangspunkt i livet, og at de begge er født i ’69?

Bjarke lugter en Bornholmian Connection, når han ser en. Gad vide, hvor Malene Wind er født!? Landet med de oversete jader!?

Virkeligheden i .dk stiller nogle gange flere spørgsmål end der bliver besvaret – nøjagtig ligesom et velkomponeret afsnit af For Lækker til Love!

/Bjarke G to the max

Posted by: guldanden | juni 14, 2011

Tjekliste uge 24

2. pinsedag

  1. Afslapning, tjek
  2. TV2 News tændt, hmmm… tjek
  3. Søg verdens nemmeste job, hmmm…. all rajt – tjek

Well, verdens nemmeste job, så meget sagt.

Men antallet af konkurrenter er lig 0 – så jeg sætter mig til rette som monopolist. Helt i Venstrefløjens ™ ånd – alt imens de nationalliberale glædespiger som Albæk, Q-Ball, Sørine Godtfredsen et.al. stønner over hinandens larm i et afsindigt kommentator-bunkepul. Hvor enhver tager sit og kender sine lopper på travet. Skæg & blå briller i Blå Blok.

Endelig en platform. Endelig en synlighed. Synlighed er eksistens.

Tirsdag

  1. Post tjekliste på bloggen, tjek

« Newer Posts - Older Posts »

Kategorier