Posted by: guldanden | juni 24, 2011

Med taskerne i krig

Udover det traditionelle og obligatoriske frontpanser tog både Helle Thorning og Lene Espersen nogle seriøse tasker med på deres besøg i Benghazi.

Se BT’s fine reportage her

Det interessante i denne forbindelse er naturligvis Helle T har skiftet mærke fra Gucci til Mulberry. Dermed signalerer Helle T et endeligt opgør med brandet Gucci-Helle og går over i en ny epoke som Mulberry-Helle.

Det er politisk signalering på et højt plan og effektiv spin samtidig. Der er nemlig meget mere arbejderklasse, faglige møder, ostemadder, snaps, flæsk og røde faner i Mulberry fremfor Gucci. Gucci signalerer jo rent snobberi og det kan Helles vælgere ikke lide. Så simpelt er det – men også ligeså rigtigt er det.

Der skal nemlig arbejdes rigtig rigtig mange x 12 minutter ekstra for en SOSU assistent for at få råd til en Gucci-taske, hvorimod en mulberrytaske af den arbejderklassetype som Helle render rundt med nu – kan erhverves for en billigpris – vel i oegnen af en 8000,-.

Mulberry signalerer dermed håb – og det gør Mulberry-Helle således også. Hvis en SOSU-assistent tager sig sammen, går efter det, knokler igennem, tager nogle ekstravagter, tører lidt mere røv, kvitter smøgerne og gir den GAS og er generelt lidt mere upfront – så kan han/hun sagtens få en taske som Helle.

Dermed signalerer Helle med sin taske et håb om forandring ligesom Obama gjorde det med sin meget meget stærke ”change” kampagne.

Som den skarpe iagtager også vil lægge mærke til, er tasken rød – i modsætning til Lene E’s taske, der er sort og mormoragtig og kunne have været købt i en sløj Tigerbutik – selvom mit gæt er, at det er den ikke. Dermed signalerer Mulberry-Helle dynamik og ikke mindst: SEX SEX SEX og hvad kunne være mere passende, når man skal ned op opildne modstandsgrupper til yderligere kamp imod et diktaturregime.

Faktisk er der slet ikke sex nok i dansk politik, ikke nok læbestift og stiletter og mor-bestemmer-WOW-og-POW-effekt! Der er ikke nok dominatrix i internationalpolitik, og også her gør Helle sig gældende. Bjarke forudser en uhellig alliance mellem Lene E og Mulberry-Helle og så skal verdens diktatorer ikke føle sig for sikre, med mindre de siger bebe og gør som en hund.


Kategorier